Leverandører, som ikke bruger Sproom

Følg

Du kan modtage fakturaer fra andre virksomheder, som benytter Sproom til at sende fakturaer. Du har således mulighed for at modtage fakturaer fra en lang række leverandører ligeså snart, du opretter din Sproom profil.

Modtag fra alle dine leverandører uanset hvordan de sender

Ønsker du at modtage fakturaer fra alle sine danske leverandører, uanset om de benytter Sproom eller en anden platform til at sende elektroniske fakturaer, kræver det blot en registrering i en række andre netværk. 

Typisk bliver man registreret med et EAN-nummer. Det er den løsning, som alle regnskabsprogrammer, der kan lave en elektronisk faktura understøtter. I nogle tilfælde kan leverandøren kun lave en elektronisk faktura, hvis der påføres et EAN-nummer. I dette tilfælde er det således ikke muligt at nøjes med en CVR-registrering, som er den anden løsning. Ved du, at dine leverandører kan sende på CVR-nummeret alene, er det dog muligt at få dette nummer registreret uden et EAN-nummer. 

Hvad er et EAN-nummer

EAN-nummeret er et 13-cifret nummer. Nummerserien administreres og tildeles af GS1 uden Sprooms involvering. Ønsker man at købe et EAN nummer, kontaktes GS1 via www.ean.dk. 

Når din virksomhed har fået udstedt et EAN-nummer, eller hvis du udelukkende ønsker at få dit CVR-nummer registreret til modtagelse af elektroniske fakturaer, kan Sproom tilmelde og vedligeholde det i de netværk, som vi arbejder med, hvorefter dine leverandører kan sende elektroniske fakturaer på nummeret. 

Kontakt os for priser og information på registrering samt vedligeholdelse af CVR- og/eller EAN-nummer.

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer

Drevet af Zendesk