Spring videre til hovedindholdet
Modtag e-faktura fra alle leverandører
D
Skrevet af Dennis Dahl
Opdateret for over 2 måneder siden

Du kan modtage fakturaer fra andre virksomheder, som benytter Sproom til at sende fakturaer, så snart du har oprettet din Sproom profil. Du har således mulighed for at modtage fakturaer fra en lang række leverandører lige så snart, du opretter din Sproom profil.

Modtag fra alle dine leverandører uanset hvordan de sender

Ønsker du at modtage fakturaer fra alle dine danske leverandører, uanset om de benytter Sproom eller en anden platform til at sende elektroniske fakturaer, kræver det blot en registrering i NemHandel.


Du kan teknisk set godt nøjes med at registrere din virksomheds CVR i NemHandel registret.

Typisk bliver man dog registreret med et EAN-nummer (også kaldet et GLN-nummer). Det er den løsning, som alle regnskabsprogrammer, der kan lave en elektronisk faktura understøtter, men vigtigere endnu, er det onget alle ved hvad er.

Det er derfor nemmere at foklare sine leverandører.

Der er også få tilfælde hvor leverandøren kun kan lave en elektronisk faktura, hvis der påføres et EAN-nummer. I dette tilfælde er det således ikke muligt at nøjes med en CVR-registrering, som er den anden løsning. Ved du, at dine leverandører kan sende på CVR-nummeret alene, er det dog muligt at få dette nummer registreret uden et EAN-nummer.

NemHandel registreringen kan du klare direkte fra din Sproom profil, under menuen "Indstillinger" i toppen, efterfulgt af "Netværksregistreringer" i menuen til venstre. Herefter følger du blot den korte guide.


Har du udenlandske leverandører, kan du samtidigt oprettes i Peppol netværket, som er det nye europæiske netværk for e-faktura modtagere.
Kontakt Sproom support på tlf 88 20 20 40 eller email [email protected] for at yderligere information omkring registrering i de ovenstående netværk.

Hvad er et EAN-nummer

EAN-nummeret er et 13-cifret nummer. Nummerserien administreres og tildeles af GS1 uden Sprooms involvering. Ønsker man at købe et EAN nummer, kontaktes GS1 via
https://www.gs1.dk/gs1-standarder/gln

Når din virksomhed har fået udstedt et EAN-nummer, eller hvis du udelukkende ønsker at få dit CVR-nummer registreret til modtagelse af elektroniske fakturaer, kan Sproom tilmelde og vedligeholde det i de netværk, som vi arbejder med, hvorefter dine leverandører kan sende elektroniske fakturaer på nummeret.

Besvarede dette dit spørgsmål?