Under din salgshistorik kan du se et ikon ved hvert dokument, lige til venstre for fakturadatoen som set her:
Dette ikon illustrerer dokumentets tekniske status. Når du har sendt et dokument gennem Sproom, vil Sproom påbegynde den tekniske afsendelse med det samme (herunder konvertering af filformatet, hvis det er nødvendigt). Denne tekniske afsendelse sker uanset om dokumentet er sendt via fakturaskabelonen, uploadet eller sendt direkte fra dit eget regnskabsprogram.
Når dit dokument er afsendt vil det først få et gråt flueben. Og så snart vi har fået et teknisk svar på at fakturaen er kommet frem i den anden ende, vil fluebenet skifte farve til grøn.
Hvad sker der under forsendelse?
Under forsendelsen vil ikonet løbende ændre sig. Du kan dermed altid følge med i, hvor langt dokumentet er kommet, om det er modtaget, samt om det er åbnet af modtageren. Når du har sendt et dokument, skal du blot gå ud fra, at alt er som det skal være. Skulle der opstå problemer under forsendelsen, vil du få en besked om det fra Sproom.
Oftest tager forsendelsen blot få minutter, men der kan opstå kø, konverteringsvanskeligheder eller lignende som i ganske få tilfælde kan gøre, at forsendelsen kan tage op til et døgn. Men bare rolig, vi skal nok informere dig, hvis alt ikke går som det skal.
Når du åbner et dokument i din salgshistorik, kan du i toppen af barren klikke på ”Status”. Her kan du se hvert enkelt trin i forsendelsen med brugernavn og klokkeslæt – lige fra dokumentet laves til det er åbnet hos din modtager.