Forbrug og Betaling

Følg

Hvad er en Sproom-konto?

Til enhver Sproom-profil hører en Sproom-konto.

Ved begyndelsen af hver måned trækkes betalingen for dine tilmeldte services fra din Sproom-konto. Står der ikke et tilstrækkeligt beløb til at dække betalingen for dine tilmeldte services, går din konto i minus, og du vil få besked herom samt blive bedt om at tanke op. Som bruger er det dit ansvar, at der er penge nok på din konto til at dække dit forbrug hver måned.

Du kan altid se et kontoudtog over dit forbrug under "Indstillinger" -> "Forbrug":

 

Hvordan tanker jeg op?

Du kan optanke din Sproom-konto på 3 forskellige måder:

  1. Automatisk optankning: Dette er den mest anvendte metode. Du slipper for hver måned at skulle holde øje med, om der er nok penge på kontoen, og du slipper ligeledes for at have penge til mange måneders forbrug stående hos Sproom. Summen af dine tilmeldte services trækkes, som normalt fra din Sproom-konto hver måned, men det dækkes automatisk og øjeblikkeligt ved, at Sproom trækker det pålydende beløb direkte fra dit kreditkort, så din Sproom-konto igen går i nul.
  2. Manuel optankning: Ønsker du en anden løsning, kan du manuelt optanke din Sproom-konto med dit kreditkort. Dette kan du enten gøre hver måned eller ved at sætte et højere beløb ind, som dækker flere måneders forbrug. Med denne løsning skal du huske at holde øje med kontoen, så du undgår at gå i minus.

  3. Betaling via faktura: Har du ikke mulighed for at tilmelde eller betale med et kreditkort, kan du tilmelde dig betaling via faktura mod et gebyr på 30 DKK. Du vil få en faktura, med 8 dages kredit, den 1. i hver måned, hvor du bliver opkrævet for dine tilmeldte services for den kommende måned samt for eventuelt forbrug for den forgangne måned (f.eks. ved betaling pr. faktura).

 Alle 3 betalingsmetoder er tilgængelige på din Sproom-profil:

  1. Klik på fanen ”Indstillinger”.
  2. I menuen til venstre klikker du på ”Tank op”.

  

 

Hvornår og hvorfor får jeg fakturaer fra Sproom?

Du får en faktura på beløbet hver gang der trækkes penge fra din Sproom-konto. Pengene er trukket og dermed også betalt via din konto. Derfor vil der på fakturaen stå "0 kroner" ved ”At betale”. Betragt fakturaen som en kvittering til regnskabet.

Står der ikke penge på din konto, eller er den gået i minus ved en trækning, får du en faktura, der skal betales. Det vil fremgå, at fakturaen skal betales ved at optanke din Sproom-konto.

Er du entreprisekunde, og har du en kreditaftale med Sproom, modtager du løbende fakturaer til betaling efter aftale.

 

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer

Drevet af Zendesk